Ofte stillede spørgsmål
Vi stræber efter at give dig al den information, du behøver, for at din tid hos os bliver så ubesværet som muligt. Skulle du have yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Generelt
Vores priser varierer, så nogle dage vil være billigere at besøge os end andre. I kan altid se priser og ledighed i vores onlinebooking.
Læs mere om tilbud og rabatter hos Hotel Vejlefjord.
Gavekort på Hotel Vejlefjord er fysiske gavekort, som sendes med posten sammen med en fin gaveæske.
Det er desværre ikke muligt at få gavekortet sendt pr. mail.
Gavekortet kan købes lige her eller i en af hotellets receptioner.
Vores gavekort har en gyldighed på 3 år fra udstedelsesdatoen.
Under vores onlinebooking, er det muligt at indskrive dit gavekort ID. Herefter fratrækkes gavekortets beløb og et eventuelt restbeløb afregnes.
Dette er gældende både for Hotel Vejlefjord samt Stays/Small Danish Hotels gavekort.
Gavekortet kan benyttes som hel eller delvis betaling for dit køb.
VIGTIGT: Gavekortet skal medbringes og fremvises ved ankomst.
Ændringer og annulleringer kan, uden beregning, ske indtil kl. 16.00 dagen før ankomst på mail til receptionen@hotelvejlefjord.dk med emne 'ANNULLERING / ÆNDRING'. Annullering eller ændring senere end dette, medfører et gebyr svarende til den samlede pris på opholdet samt eventuelle tilkøb.
Se vores handelsbetingelser her
Vi har ekstra travlt omkring tjek-ind kl. 14.00 og tjek-ud kl. 10.00 på hverdage og kl. 10.30 i weekender.
Vi beklager, hvis du må vente længe i telefonen - eller oplever at vi ikke svarer telefonen. Vi er blot i gang med at besvare andre opkald eller betjene gæster.
Vi bestræber os på at besvare mails indenfor 24 timer, men længere svartid kan i perioder forekomme.
I underetagen, ved spareceptionen, finder du et mindre fitnessrum med udvalgte træningsfaciliteter. Dette har åben fra 07.00 - 22.00 hver dag.
Derudover har vi 12 udendørs træningsstationer placeret i parken til venstre, når du kigger mod fjorden. Her kan du kombinere styrke og bevægelse med frisk luft og smukke omgivelser – og det er oplagt at lægge vejen forbi efter en løbetur på de naturskønne kurveje.
De udendørs faciliteter deles med Vejlefjord Rehabilitering, og der vil være tidspunkter i løbet af dagen, hvor de har fortrinsret.
Skulle du glemme noget under dit ophold, er vi her for at hjælpe.
Kontakt receptionen, så vi kan bekræfte, om dine ting er blevet fundet.
Når receptionen har bekræftet, at din glemte genstand er fundet, skal du blot bestille forsendelse via webshoppen.
Det er muligt at tage tog til enten Vejle station eller Hedensted station og herfra tage en taxa til hotellet. Du kan forudbestille taxaen gennem os, hvis du ønsker.
Du kan også tage bussen til Stouby fra Vejle Station. Der er dog ca. 3 km gang fra busstoppestedet til hotellet.
Der er gratis parking på hele hotellets område.
Hvis I ankommer i elbil, kan I oplade bilen hos os. Følg de blå skilte ved hotellets parkeringsplads for at finde ladestanderne.
Ladestanderne drives i samarbejde med OK. For nem og hurtig opladning anbefaler vi, at du downloader OK's app og opretter dig som bruger. Her kan du også se den gældende pris.
Alternativt finder du en vejledning ved hver ladestander. Prisen afregnes pr. kWh efter forbrug.
Hele hotellet er røgfrit og rygning må ikke foregå på værelsesbalkoner.
Vi tillader rygning på vores store terrasse ud mod fjorden, samt ved parkeringspladsen.

Hotel- og Spaophold
Tjek-in er oftest fra kl. 14.00. Få opholdstyper har andre tjek-ind tidspunkter. Det præcise tidspunkt for tjek-ind vil fremgå i jeres bookingbekræftelse. Ellers er det altid muligt at kontakte receptionen direkte, hvis man skulle være i tvivl.
Ankommer du før tid? Få et kort over området i receptionen og gå på opdagelse i vores naturskønne omgivelser eller nyd en frokost i restauranten.
Tjek-ud
Mandag til fredag senest kl. 10.00
Lørdag og søndag senest kl. 10.30
Du kan undgå eventuel kø i receptionen ved at afregne inden morgenmaden på afrejsedagen.
Hvis du er på et ophold, hvor entré til De Termiske Bade er inkluderet, ligger der badekåbe og håndklæder til dig på værelset. Skulle du have brug for en anden størrelse badekåbe, kan vi hjælpe dig i spareceptionen.
Vi anbefaler, at du går til og fra spaafdelingen i badekåbe og slippers.
Medbring gerne egne slippers, da vi har udfaset engangsslippers. Det er muligt at købe et par slippers i spareceptionen for 50,00 DKK.
Vi har et bredt udvalg af velkomstpakker, som vil stå klar på værelset når I ankommer til jeres ophold. Velkomstpakkerne kan tilkøbes, når I booker online. I er også velkommen til at kontakte receptionen på 76823380, hvis I allerede har booket et ophold.
Se alle vores velkomstpakker her.
Vi har nogle enkelte værelsestyper, hvor det er muligt at bo enten 3 eller 4 personer.
Normalvis anbefaler vi det til familier med mindre børn. Her kan der laves både opredning til baby (0-2 år) eller til barn (3-14 år).
Såfremt I besøger os 3 eller 4 voksne, vil vi i stedet anbefale at booke 2 værelser. Disse kan oftest placeres ved siden af hinanden eller tæt ved hinanden.
Kontakt receptionen på 76823380, så hjælper vi med at finde den bedste løsning for jer.
Børn er meget velkomne på hotellet og i restauranten. Børn skal altid ledsages af en person over 18 år.
Der er en aldersgrænse på 14 år i vores Kur og Spa afdeling.
For at sikre en allergivenlig og rolig atmosfære for alle vores gæster, tillader vi ikke hunde eller andre kæledyr på hotellet.
Vi gør dog undtagelse for godkendte servicehunde. Medbringer du en servicehund, bedes du oplyse os om det på forhånd i forbindelse med din reservation. Gyldigt servicehundebevis skal fremvises ved ankomst.
Vi ønsker, at alle gæster skal føle sig velkomne og godt tilpas hos os. Derfor tilbyder vi enkelte dobbeltværelser, der er indrettet med fokus på tilgængelighed. Kontakt venligst receptionen, så vi kan sikre, at du får et værelse, der matcher dine behov.
Hotellet har flere etager, men der er elevator, så både gangbesværede gæster og kørestolsbrugere let kan komme rundt i huset.
Vores spaafdeling ligger i underetagen. For at komme ned til De Termiske Bade har en vareelevator i De Termiske Bade, som kan anvendes ved behov. Vores personale står altid klar til at hjælpe dig sikkert frem og tilbage.
Alle bassiner har trapper ned i vandet, og de fleste er udstyret med gelænder, så du kan få støtte på vej i og op af badene.
Det omkringliggende terræn er kuperet med bakker og niveauforskelle, hvilket giver en smuk naturoplevelse – men det kan være udfordrende for gæster med nedsat mobilitet visse steder på området.
Hvis du ønsker yderligere information om hotellets handicapvenlige faciliteter, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 76 82 33 80 eller send en mail til reception@hotelvejlefjord.dk
Hotellet og De Termiske Bade holder hvert år julelukket. Hotellet lukker midt i december og åbner igen i starten af januar - de specifikke datoer varierer, så kontakt gerne resceptionen direkte, hvis I har brug for at vide præcis, hvornår hotellet holder julelukket.
Vi bruger perioden til at renovere og reparere vores faciliteter, så hotellet er klar til at modtage gæster i de nye år.
Receptionen har stadig åben for gavekortsalg og bookinger mandag til fredag fra kl. 9.00 - 16.00 (Helligdage undtaget).

Kur og Spa
Vi har en aldersgrænse på 14 år i vores Kur- og Spaafdeling.
Børn fra 14-18 år skal ledsages af en person over 18 år.
Følgende er altid inkluderet når man har en booking med entre til De Termiske Bade:
- Entré til alle bade, saunaer og dampbade
- Frugt, vand og kaffe/te ad libitum
- Lån af badekåbe og håndklæder
Medbring gerne egne slippers, da vi har udfaset engangsslippers. Det er muligt at købe et par slippers i spareceptionen for 50,00 DKK.
Vi opfordrer til, at du lader din mobiltelefon blive i skabet eller på værelset for en uforstyrret spaoplevelse.
Ønsker du alligevel at medbringe din mobil eller anden elektronik til vådområderne er det på eget ansvar. Din mobil skal være lydløs og hvis du har behov for at tale i telefon, henviser vi til området ved spa-receptionen.
Skulle du have brug for at tage nogle få mobilfotos/selfies i badene, bedes du gøre det diskret og med respekt for andre gæster. Det er ikke i orden at tage billeder af andre gæster.
Du skal altid bære badetøj, når du er uden for omklædningsrummene - både i De Termiske Bade og i saunaer.
Du vil derudover få udleveret en badekåbe og håndklæder ved ankomst til at have på.
Det er ikke muligt at booke tid til saunagus. Gusmestrene kalder til saunagus i De Termiske Bade inden saunagus-arrangementerne starter.
Vi skilter med dagens gus-tider, så du kan holde dig orienteret under dit besøg.
I følgende spaarrangementer er saunagus inkluderet: Morning Delight, Destress Spa, Aftenspa Deluxe og Kærestespa.
I De Termiske Bade tilbyder vi en lækker kold vitalbuffet, der er tilgængelig fra kl. 11.00 til 19.30.
Buffeten er et mix af sæsonens grønt. Derudover har du frit valg af forskellige proteiner fx marineret kød, fisk/skaldyr eller vegetarfyld.
Dertil hjemmebagt brød og smør.
Din entré til De Termiske Bade inkluderer altid frisk frugt, vand og kaffe/te ad libitum.
Vi anbefaler, at du under opholdet er meget opmærksom på, hvad der føles rart for dig. Vi fraråder Ildbadet og Isbadet, samt længere ophold i saunaen. Til gengæld vil du opleve en skøn vægtløshed i de øvrige bade, specielt i saltbassinet, hvor det er utrolig let at flyde.
Ophold i badene er på eget ansvar og er du meget i tvivl, bør du konsultere din læge eller jordemoder.
Drømmer du om at blive forkælet med en spabehandling, har vi forskellige behandlinger, som er egnet til gravide - vi har også en gravidpude, så du kan ligge komfortabelt.
Kontakt receptionen for vejledning om hvilke behandlinger, der er særlig gode for gravide.

Restaurant og Bar
Morgen kl. 7.00 - 10.00 (man-fre) og kl. 07.00 - 10.30 (lør-søn)
Frokost kl. 11.30 - 15.00
Aften kl. 17.30 - 21.00
Baren kl. 11.00 - 00.00
Når du kommer som opholdsgæst reserveres dit bord til aftensmaden ved ankomst til hotellet.
Såfremt I ikke er overnattende gæster, men blot ønsker at spise i vores restaurant anbefaler vi altid at booke et bord på forhånd.
Det er muligt at reservaere bord både til morgenmad, frokost og aftensmad, men ledigheden afhænger af restaurantens kapacitet den pågældende dag.
Kontakt receptionen på 76823380 eller receptionen@hotelvejlefjord.dk for at reservere bord.
Såfrem I er overnattende gæster aftales der blot et tidspunkt for middag ved ankomst til hotellet. Hvis I på forhånd har et ønske til spisetid, er I velkomne til at kontakte receptionen.
Vi har altid dagens 3-retters menu. Denne er sæsonbetonet og oplyses ved ankomst til hotellet. Hvis der er dele af menuen, man ikke tåler eller spiser har vi altid forberedt alternativer til hver ret.
I kan altid se det gældende a la carte kort her
Vi tager hensyn til alle vores gæsters behov, herunder allergier og særlige kostvaner.
Oplys os gerne om dine særlige hensyn og ønsker ved booking eller senest ved tjek-ind, så kan vi give besked til køkkenet og restauranten.
Vores kokke er dygtige til at tilpasse måltider, så de er glutenfri, laktosefri, vegetariske eller veganske efter dit ønske.
Du kan også se vores a la carte menu her.
Vores morgenbuffet byder på mange lækre retter, som sagtens kan gå under kategorien brunch. Herunder scramble eggs, bacon, pølser, fiske, salater og hjemmebagte vafler.
Ved spaarrangementet Morning Delight, hører der også denne dejlige morgenbuffet med, efterfulgt af spaoplevelser i De Termiske Bade.
Det gør vi fra 11.30-15.00 i restauranten. Se vores a la carte menukort her.
Vi anbefaler at du reserverer bord til frokost i forvejen. Kontakt os på 76823380.
Er du gæst i badene eller på ophold med spa, vil du også kunne spise vitalbuffet i Vitalbaren i badene fra 11.00 - 19.30.



