Konference eller møde midt i naturen
Vi er smukt placeret i trekantsområdet, hvilket gør stedet til et ideelt samlingspunkt, når I skal mødes fra landets hjørner og kanter.
Med vores beliggenhed midt i bøgeskoven på nordsiden af Vejle Fjord, tilbyder vi et pusterum væk fra byens travlhed. Her kan I fordybe jer i arbejdet, mens naturen og historiens vingesus inspirerer og motiverer.
Konferencefaciliteter, der møder dine behov
Vores opgave er enkel: Vi skal skabe de perfekte rammer – uanset om du holder konferencer, møder eller teambuilding. Derfor gør vores dedikerede og fleksible personale alt, hvad de kan, for at imødekomme dine behov – også når dine planer ændrer sig, fem minutter før deltagerne ankommer.
Vores faciliteter:
- 3 konferencelokaler med plads op til 200 personer
- 5 mødelokaler
- 10 grupperum og mødesaloner
- Moderne AV-udstyr
- Teknisk hjælp før, under og efter dit møde
- 116 værelser
- 43 hektar park, skov og strand
- De Termiske Bade & Thalasso Spa
- Gratis parkering
- 8 ladestandere
Pauser og aktiviteter under konferencen
Pauser er fantastiske. Det er dér, du får nye ideer og networker. Helt særlige er de på Hotel Vejlefjord, hvor du kan nyde dem i vores smukke park med direkte adgang til fjorden.
Vores samarbejdspartnere tilbyder events og teamtræning, der er tilpasset vores særlige omgivelser. Når I vælger Hotel Vejlefjord til jeres konference, møde eller arrangement, sikrer vi, at alt spiller sammen.
Book jeres næste konference på Hotel Vejlefjord
Vi har mange års erfaring med at afholde møder og konferencer. Både de små og helt store. Vi ved derfor, at alle arrangementer er forskellige – og vi er klar til at hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte os eller sende en forespørgsel på en konference.