Spaarrangementer
Trænger du til en pause fra hverdagen med afslapning og velvære? Hos os finder du en række spaarrangementer, der er tilpasset for at genoplive dine sanser.
Fra den energigivende Morning Delight til den romantiske KæresteSpa, har vi sammensat oplevelser, der passer til enhver smag og behov.
Find dit foretrukne spaarrangement, og book en oplevelse, hvor roen sænker sig om dig i vores naturskønne omgivelser.
Hvad er inkluderet i vores spaarrangementer?
Med alle spaarrangementer følger entré til De Termiske Bade & Thalasso Spa, hvor du kan tage dig tid til at udforske de otte bassiner, dampbade og tre saunaer, hver med sin egen unikke atmosfære og sansende egenskab.
Din entré til De Termiske Bade og Thalassso Spa inkluderer frisk frugt, vand og kaffe/te ad libitum
Og med lån af håndklæder, badekåbe og slippers sørger vi for, at din eneste bekymring er, hvilken spaoplevelse du skal prøve først.
Du kan også vælge at forskønne dagen med en afslappende spabehandling, hvor vi bruger naturlige og plejende produkter til at bringe dig i den dybeste ro.
Historiske kurregler gælder stadig i dag
Stedets historie tager sin begyndelse i 1900, hvor Vejlefjord åbnede sine døre for første gang. Dengang som tuberkulose Sanatorium.
Christian Saugman, grundlægger af stedet, havde en vision om at helbrede mennesker. Stedet levede efter et helt særligt sæt kurregler. Nogle regler, som vi stadig ønsker at holde liv i, i dag:
- Luftkuren - ophold i frisk luft
- Ernæringskuren - sund og nærende måltider
- Hvilekuren - masser af hvile i tilhørende liggehaller
- Træningskuren - gå- eller løbeture på kurvejene
- Hærdningskuren - med koldt douch eller badning i fjorden
De grundlæggende kurregler er i dag gradebøjet, så de skaber velvære og forkælelse i vores særlig oase, der afspejler den rige historie og samtidig omfavner nutidens luksus.