Her er plads til alle
Vi tager vores ansvar alvorligt og gør en aktiv indsats for at skabe plads til alle medarbejdere; også vores dygtige kollegaer i erhvervspraktik, jobprøvning, flexjob eller andet. Sammen finder vi de bedste løsninger for at skabe en god arbejdsdag; uanset individuelle behov.
3 hurtige til Louise, receptionist i flexjob
Læs om Louises hverdag i hendes stilling på flexjob og hvordan hun oplever fællesskabet på Hotel Vejlefjord.
Hvordan er din hverdag?
"Jeg startede som natportier på hotellet for 14 år siden, men blev grundet smerter tilkendt flexjob 15 timer om ugen. En blodprop i hjernen har gjort, at jeg i dag ikke kan opholde mig steder med støj og mange mennesker. Derfor sidder jeg på kontor, hvor jeg står for bookinger, svarer telefoner og laver regnskab. Det fungerer godt for mig."
Hvordan er fællesskabet?
"Vores hoteldirektør går op i, at vi trives, og det betyder meget. Der er et stærkt sammenhold på tværs af afdelingerne, og det bliver kun stærkere af, at vi kan mærke, at der bliver sat pris på os. Det betyder også meget for mig, at jeg ikke er den eneste i flexjob. Det giver mulighed for god sparring."
Hvordan bliver du mødt?
"Det er vigtigt for mig, at jeg har noget at give mig til, og at min arbejdsplads kan bruge mig. Jeg kan mærke, at der bliver sat pris på min indsats, og det er jeg rigtig glad for. På trods af mine sygdomsperioder, har jeg aldrig følt, at ledelsen ville af med mig, tværtimod."
Flexjob
Vi har en del medarbejdere, der er ansat i flexjob...
Vi har en del medarbejdere, der er ansat i flexjob. Der er både medarbejdere, der bliver ansat direkte i flexjob, men også kollegaer, der er ansat i ordinære stillinger, inden de får tildelt flexjob. Uanset din situation eller behov vil vi bestræbe os på at finde en god løsning, så du er sikret en god arbejdsdag hos os.
Erhverspraktik
Vi tager meget gerne elever fra 8. og 9. klasse i erhvervspraktik...
Vi tager meget gerne elever fra 8. og 9. klasse i erhvervspraktik, og langt de fleste får et ja, når de henvender sig til os. Vi mener nemlig, at det er vigtigt, at unge mennesker får kendskab til vores spændende branche. På Hotel Vejlefjord har vi mulighed for at tilbyde eleverne at prøve kræfter med mange professioner i vores forskellige afdelinger.
Jobafklaring
På Hotel Vejlefjord bliver vi ofte kontaktet af personer...
På Hotel Vejlefjord bliver vi ofte kontaktet af personer, der gerne vil i jobprøvning, og det er vi meget åbne over for. Så hvis du har interesse for branchen og gerne vil høre mere om dine muligheder, er du altid velkommen til at tage kontakt.
Kontakt HR
Ønsker du at komme i praktik, jobafklaring eller lignende? Kontakt da HR-chef, Rikke på rik@hotelvejlefjord.dk.
Fra skoletræt til succesfuld tjener på Hotel Vejlefjord
Adam havde det svært i skolen med mobning og skoletræthed, hvilket påvirkede ham meget. Hans forældre bemærkede, at han var mentalt fraværende i skolen. Alt ændrede sig, da han fik et praktikophold her på hotellet.
Adam har i et år haft to dage om ugen, hvor undervisningen på skolen blev skiftet ud med praktik som tjener på Hotel Vejlefjord. "Det største er alt det, jeg har lært," siger Adam. "Jeg har lært, at det er okay at lave fejl, og jeg har senest kørt et helt selskab selv. Jeg vil rigtig gerne uddanne mig til tjener her på hotellet."
Tiden på hotellet har ændret hans liv. "Jeg troede, at min ADHD fyldte meget mere. Men efter jeg kom herned, fandt jeg ud af, at det måske bare var fordi, jeg var i de forkerte rammer. Jeg har det meget bedre nu."
Citha og Lars, Adams forældre, ser også en stor forandring. "Han er blevet meget mere åben og glad. Vi har fået Adam tilbage. Han er nu glad og har lyst til at tale med folk igen. Han glæder sig til at komme på efterskole."
Restaurantchef Michael Holdt har også set hans udvikling. "Vi måtte starte med at lære Adam alt fra bunden. Den udvikling, vi har set hos Adam, er helt fantastisk. Fra at arbejde bag kulissen til at køre selskaber selv og til at han har modtaget personlig ros for sin service til gæsterne. Vi kan ikke ønske os mere."