Velkommen til receptionen

Receptionen er hjertet på Hotel Vejlefjord. Det er her, vi tager imod vores gæster og siger farvel til dem, inden de tager afsted. Det er også samlingspunkt for vores kollegaer i løbet af dagen.

Vidste du.....

  • at vi gennemsnitligt har 3.500 overnattende gæster hver måned?
     
  • at vi modtager ca. 150 opkald om dagen? 

  • at der i gennemsnit bliver fundet 100 glemte sager om måneden? Top tre over hyppigst glemte ting er; badetøj, opladere og smykker. Derudover er det også lykkedes flere gæster at komme herfra uden bilnøgler og sko. 

3 gode grunde til at arbejde i afdelingen

  • Man bliver hotellets blæksprutte og har mange forskellige opgaver

  • Man får mulighed for at arbejde i både hotelreceptionen og spareceptionen

  • Man er den første til at byde vores gæster velkommen til en god oplevelse
Julie, receptionist

3 hurtige til Julie, receptionist

Er du nysgerrig på at vide, hvordan det er at være receptionist på Hotel Vejlefjord? Læs med herunder, hvor vores receptionist Julie fortæller.

Hvorfor arbejder du på Hotel Vejlefjord?

"Jeg er vokset op i Stouby, og det har altid været min store drøm en dag at arbejde her. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og det er det perfekte job for mig under mit sabbatår."

Hvordan er fælleskabet imellem kollegaerne?

"Det føles som en kæmpestor familie, og jeg blev taget imod med åbne arme fra min første dag. Alle siger hej til hinanden, og vi joker meget sammen."

Hvad kræver det, at arbejde her?

"Det er vigtigt at være nysgerrig på at lære og have masser af gåpåmod. Selvom jeg er ung, får jeg meget ansvar. Jeg har lært virkelig meget og udviklet mig som person, både i sociale færdigheder og det at have ansvar på en arbejdsplads."

Vores Vejlefjord logo

Afdelingsleder i receptionen

Anette Steen Nielsen 
asn@hotelvejlefjord.dk

Ansat som hotelchef siden august 2018

Anette, hotel chef