Elev på Hotel Vejlefjord

På Hotel Vejlefjord tilbyder vi en unik arbejdsplads, hvor historie og moderne faciliteter mødes. Vores team består af dedikerede medarbejdere, som alle bidrager til at skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster. Vi søger løbende nye talenter til at indgå i vores fællesskab, og måske er det netop dig, vi mangler.

Anna, kokkeelev

4 knivskarpe grunde til at blive elev på Hotel Vejlefjord

Hør vores kokkeelev, Anna, fortælle mere om dagligdagen som elev.

Hvorfor blev du kokkeelev på Hotel Vejlefjord?

"Jeg var opvasker her og var kørt træt i gymnasiet. Køkkenet var et spændende miljø, og da der kom en ledig elevplads, søgte jeg den. Jeg har altid godt kunne lide at lave mad, og mine forældre er begge kæmpe madentusiaster."

Hvordan er det at være elev?

"Det var overvældende at starte her, fordi stedet er så flot, og alle er så søde. Det er trygt at arbejde her, alle passer på mig, og jeg blev en del af fællesskabet fra starten."  

Hvad får du lov til at lave som elev?

"Det er megafedt, når jeg får lov til at være kreativ og for eksempel stå for personalemaden til hele personalet. Både min chef og de andre kokke er gode til at give konstruktiv feedback og foreslå, hvad jeg kan gøre anderledes næste gang. Der er meget frihed her, og de har store forventninger til mig. Det er megafedt, at det ikke bare, er ”de voksne”, der bestemmer."

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

"Jeg kan godt lide, når vi kører store selskaber. Når vi står fem kokke og skal anrette 100 tallerkener på fem minutter - det er det fedeste. Adrenalinen kører bare, og samarbejde og kommunikation betyder alt. Når vi samarbejder på den måde, også med tjenerne, går det hele op i en højere enhed."

Lars, Souschef i restauranten og elevansvarlig

"Det er min holdning, at vores elever skal lære alt det, jeg selv ville ønske, at andre havde lært mig, da jeg startede i faget for 14 år siden."

Flemming Jakobsen, Hoteldirektør og Rikki, kok

Flemming, Hoteldirektør

"På Hotel Vejlefjord har vi altid følt en stor forpligtelse til at udvikle vores branche og sikre den faglige udvikling.

Derfor har vi altid 12-15 elever rundt i vores forskellige afdelinger. Det giver en dynamik i afdelingerne at have elever, og samtidig med at vi har ansvaret for at uddanne eleven i sit fag, har vi også glæden i at se eleven udvikle sig som menneske, samt tilegne sig en masse viden i et lærerigt og trygt miljø. 

For at sikre os at eleverne får et fællesskab på tværs af afdelingerne, tager vi dem alle ud af huset på ture, både for at styrke sammenholdet, men også for at de kan få inspiration til deres hverdag"

Tjenerelev

Har du et stort servicegen og ønsker du at give vores gæster den allerbedste oplevelse i vores restaurant?

Som tjener får du rollen som gastronomiens sælger, der rådgiver og anbefaler gæsterne i, hvad den bedste madoplevelse er for dem.

Du bliver bindeleddet mellem køkkenet og gæsterne, der skal skabe og bevare overblikket mellem begge områder.

Dermed er uddannelsen som tjener særligt for dig, der ønsker et indblik i servicering og gastronomi.

To tjenere der dufter til vinen

Lidt om uddannelsen

En tjener sørger for, at gæsterne i restauranten får en god oplevelse. På uddannelsen lærer du bl.a. om mad, vin, service og værtskab.

På uddannelsen til tjener lærer du at tale med gæsterne og anbefale dem mad og drikke. Du lærer også, hvordan man dækker smukke borde og at mikse drinks og cocktails.

Du får viden om fx turisme og de love og regler, som gælder, når man driver en restaurant.

Hos os kan du også komme i Ny mesterlære, hvor du erstatter det meste af skoleundervisningen på grundforløbet med praktisk oplæring på hotellet. Hvis du er over 25 år, kan du blive voksenelev.

Er uddannelsen noget for mig?

Listen nedenfor hjælper dig med at vurdere, om uddannelsen passer til dine interesser og forventninger. Det er ikke krav, men vigtige punkter at overveje. 

Overvej fx, om du:

  • Er serviceminded - også når der er travlt
  • Har god fysik
  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Er god til fremmedsprog
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider
Tjener der dækker op i restauranten

Varighed

Afhængigt af hvilken baggrund du kommer med, tager uddannelsen til tjener mellem 2 år og 4 måneder og op til 4 år. 

Adgangskrav

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve

  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:

  • Dansk på E-niveau
  • Naturfag på E-niveau

Eksempler på fag

På skolen lærer du bl.a. om:

  • Servering for gæster, fx hvordan man serverer og dækker flotte borde
  • Gæstebetjening, fx hvordan man taler med gæsterne og giver dem en god oplevelse
  • Gastronomi, som er viden om, hvordan man laver mad
  • Vine og andre drikkevarer
  • Servicering, fx vejledning om mad og drikkevarer
  • Turisme, fx vejledning om seværdigheder
  • Drift af restaurant, fx indkøb, regnskab og love

Kokkeelev

Har du større smagskompetencer end de fleste, kombineret med en lidenskab for gastronomi?

Som kokkeelev er du ikke bare en deltager i køkkenet - du er med til at skabe kulinariske oplevelser for vores gæster. Din evne til at lære og udvikle dine færdigheder er afgørende for at imponere gæsternes smagsløg og bidrage til uforglemmelige kulinariske oplevelser.

Lidt om uddannelsen

På uddannelsen til kok lærer du at tilberede mad og sammensætte menuer til gæster. Du lærer også om fx gastronomi, råvarer, smag, indkøb og kundeservice og om godt samarbejde med kollegaer. På uddannelsen lærer du om forskellige måder at tilberede mad på. Du får også erfaring med forskellige råvarer, og hvordan de bruges til at tilberede mad, der smager, dufter og ser godt ud.

Du lærer også om sundhed og ernæring, og hvordan du laver mad, som tager hensyn til miljø og bæredygtighed.

Hos os kan du også komme i Ny mesterlære, hvor du erstatter det meste af skoleundervisningen på grundforløbet med praktisk oplæring på hotellet. Hvis du er over 25 år, kan du blive voksenelev.

Er uddannelsen noget for mig?

Listen nedenfor hjælper dig med at vurdere, om uddannelsen passer til dine interesser og forventninger. Det er ikke krav, men vigtige punkter at overveje. 

Overvej fx, om du:

  • Kan bevare overblikket - også når der er travlt
  • Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder
  • Har sans for hygiejne
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider – både aften og weekender
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Er servicemindet
  • Er kreativ

Varighed

Afhængigt af hvilken baggrund du kommer med, tager uddannelsen til tjener mellem 2 år og op til 4 år og 9 måneder. 

Adgangskrav

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve

  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:

  • Dansk på E-niveau
  • Naturfag på E-niveau

Eksempler på fag

På skolen lærer du bl.a. om:

  • Råvarer
  • Sundhed og ernæring
  • Fødevarehygiejne og egenkontrol
  • Bæredygtighed
  • Værtskab og salg
  • Arbejdsmiljø, sikkerhed og samarbejde

Receptionistelev

Har du større smilekompetencer end de fleste - kombineret med et ualmindeligt godt humør?

Som receptionist er du det ultimative førstehåndsindtryk – som den første gæsten møder, har du til opgave at give den bedste start på gæstens ophold eller besøg. Dit servicegen som receptionist er derfor udover det sædvanlige, for at skabe den bedst mulige stemning for vores gæster.

To gæster der bliver modtaget af hotellets receptionist

Lidt om uddannelsen

Som receptionist er du vært for gæsterne, og på uddannelsen lærer du at yde god service og gæstebetjening og at vejlede turister.

Du får erfaring med at kommunikere med mange forskellige mennesker, og du lærer, hvordan du taler med gæsterne, når de har spørgsmål eller klager. 

Du lærer også om sikkerhed, fx i forbindelse med brand eller sygdom, og om økonomi og jura, fx i forbindelse med salg eller bookning af værelser. 

Hos os kan du også komme i Ny mesterlære, hvor du erstatter det meste af skoleundervisningen på grundforløbet med praktisk oplæring på hotellet. Hvis du er over 25 år, kan du blive voksenelev.

Er uddannelsen noget for mig?

Listen nedenfor hjælper dig med at vurdere, om uddannelsen passer til dine interesser og forventninger. Det er ikke krav, men vigtige punkter at overveje. 

Overvej fx, om du:

  • Er serviceminded (imødekommende) - også når der er travlt
  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Kan kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Er god til fremmedsprog
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider

På hotellet:

  • På hotellet får du oplæring om virksomhedens kultur, organisation og i virksomhedsforståelse.
  • Derudover de dertilhørende arbejdsopgaver for receptionen som både består af administrative- og serviceopgaver.
  • Administrative opgaver i form af mailbesvarelser, telefonopkald, booking af ophold og spaarrangementer/adgange og udstedelse af gavekort.
  • Serviceopgaver herunder servicering af vores gæster, modtagelse af gæster, afregning for ophold, salg og vejledning i spabehandlinger og produkter.
Receptionist

Varighed

Afhængigt af hvilken baggrund du kommer med, tager uddannelsen til tjener mellem 3 år og op til 3 år og 11 måneder. 

Adgangskrav

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve
  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

For at få en uddannelsesaftale med Hotel Vejlefjord skal du have bestået følgende:

  • Dansk på E - niveau
  • Engelsk på D - niveau

Eksempler på fag

På skolen lærer du bl.a. om:

  • Konferencelære
  • Kommunikation på dansk og engelsk
  • Sikkerhed og miljø
  • Værtskab, salg og markedsføring
  • Turistlære
  • Digitalt værtskab
  • Brancheøkonomi
  • Branchejura og forsikring

Kosmetikerelev

Har du en særlig sans for skønhed og wellness - kombineret med en passion for at få andre til at føle sig i balance?

Som kosmetikerelev med speciale i spa- og wellnessbehandlinger er du en nøgleperson i at skabe afslappende oplevelser for vores gæster.

Din evne til at lære og udvikle dine færdigheder er afgørende for at give vores gæster en enestående følelse af velvære og balance, som får dem til at stråle både indvendigt og udvendigt.

Sanseterapeut der giver massage

Lidt om uddannelsen

Spa- og wellnessbehandler: 

Du lærer at udføre spa- og wellnessbehandlinger og give afspændingsmassage samt manicure og pedicure. Du rådgiver også gæsterne om kropspleje og wellness.

På kosmetikeruddannelsen får du en grundlæggende viden om ansigts- og kropspleje.

Du får kendskab til cremer og makeup og til den kemi, som de forskellige produkter indeholder. 

Da du ofte er i kontakt med forskellige kemiske produkter, kan det give problemer, hvis du har tendens til allergi.

Er uddannelsen noget for mig?

Nedenfor er der en liste over egenskaber man som kosmetikerelev bør overveje inden man sørger jobbet – Overvej fx, om du

  • Er serviceminded og god til at vejlede og betjene gæster
  • Har god fysik
  • Er indstillet på at have tæt fysik kontakt med andre
  • Har fokus på kvalitet
  • Har interesse i salg af behandlinger og produkter
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider (morgen, aften og weekendarbejde)

På hotellet:

På hotellet får du oplæring om virksomhedens kultur, organisation og i virksomhedsforståelse.

Derudover de dertilhørende arbejdsopgaver som hører til uddannelsen som at udføre spa- og wellnessbehandlinger og udføre afspændingsmassage, saunagus, gæstepleje og salg og vejledning i spabehandlinger og produkter.

Gæster der får massage

Varighed

Afhængigt af hvilken baggrund du kommer med, tager uddannelsen til tjener mellem 3 år og op til 4 år og 1 måneder. 

Adgangskrav

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve
  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

For at få en uddannelsesaftale med Hotel Vejlefjord skal du have bestået følgende:

  • Dansk på E niveau
  • Engelsk på D niveau
  • Afsætning på F niveau

Eksempler på fag

På skolen lærer du bl.a. om:

  • Hud- og skønhedspleje
  • Anatomi og fysiologi
  • Ernæring og sundhed
  • Kemi
  • Stil, form og farve
  • Salgstræning og personlig fremtræden
  • Dansk
  • Psykologi
  • Virksomhedsøkonomi

Er du vores kommende elev?

Så kontakt os eller send din korte ansøgning herunder.