
Fra sanatorium til kurhotel: historien om Hotel Vejlefjord
Her på Hotel Vejlefjord er vi stolte af vores spændende historie, som heldigvis er veldokumenteret med både billeder, arkivmateriale og effekter.
Her kan du læse den inspirerende historie om, hvordan Christian Saugman grundlagde Danmarks første tuberkulose sanatorium.
Sanatoriets begyndelse
Hotel Vejlefjords historie starter i 1895, da den unge læge Christian Saugman fra Horsens beslutter at åbne Danmarks første behandlingssted for brystsyge.
Christian Saugman blev forinden selv angrebet af tuberkulose, og søgte behandling hos Herman Brehmer i Görbersdorf, Bøhmen. På dette tidspunkt fandtes der ingen tuberkulosebehandlingssteder i Danmark, og Brehmer opfordrede derfor Christian Saugman til at starte noget tilsvarende.
Da han havde været i lære et par år hos Brehmer, drog Saugman hjem i 1892 og gjorde det til sin livsopgave at oprette et tuberkulosesanatorium i Danmark. Han startede derfor søgningen på det helt rette sted at åbne dette sanatorium – beliggenheden skulle være afsides, fjernt fra byer, jernbaner og befærdede veje, så luften var ren og god.
Efter at have søgt rundt om i landet, fandt han det helt rigtige sted på nordsiden af Vejle fjord. I skoven lige ved kysten fandtes en åben dal, der var fuldstændig lukket af til alle sider og omgivet af bøgeskov. Her lød det fra Christian Saugman: ”Naturen her var smilende og af enestående skønhed.”
Nu havde Saugman fundet det rette sted, og måtte derfor have nogle forretningsfolk med på idéen. Den indflydelsesrige kemiingeniør og fabriksejer, G.A. Hagemann stillede sig beredvilligt i spidsen for det forretningsmæssige. Det lykkedes desuden Saugman at få den almindelige danske lægeforening interesseret i sagen.
I august 1895 holdt Christian Saugman et gennembrydende foredrag på lægeforeningens møde. Her fremlagde han et ganske detaljeret forslag om etablering af et tuberkulosesanatorium med plads til 65 patienter, der skulle ligge ved Fakkegrav på nordsiden af Vejle Fjord. De danske læger blev ved mødets afslutning opfordret til at tegne andele på 100 kroner i et aktieselskab, der fik navnet Sanatorie for Brystsyge. I bestyrelsen fik Saugman naturligvis sæde, sammen med blandt andet grosserer Emil Vett, som senere spillede en vigtig rolle i Julemærkekomiteen.


Slottet i skoven
Grunden på 70 tønder land købte man af lensgreve Friis fra Boller Slot for 40.000 kr. Flere mindre ejendomme på stedet blev straks opkøbt, så det samlede jordområde blev på 81 tønder land eller 44 ha.
Vinderne af arkitektkonkurrencen i 1897 blev Alfred Møller og Georg Rasmussen. Dog tilbød nummer tre i konkurrencen, Etatsråd Vilhelm Dahlerup, sit forslag uden honorarer. Dette var et tilbud, bestyrelsen ikke kunne sige nej til, og det blev derfor Dahlerup og arkitekt Meyer, der stod for byggeriet, med hjælp fra ingeniør A.C. Karsten.
Byggeriet kom i gang, men manglen på veje og de lange afstande medførte en række vanskeligheder. Materialerne måtte hovedsagelig transporteres med dampskib fra Vejle til den nyanlagte dampskibsbro. De sidste 450 meter op til byggepladsen blev materialerne fragtet med skinnevogne trukket af heste.
I april 1898 blev grundstenen lagt, og den 1. november samme år blev der afholdt rejsegilde. Mere end 100 mand var beskæftiget med arbejdet, som hele tiden blev overvåget af Saugman, der ville have alt så fuldkommen som muligt.
Vejlefjord Sanatorium
Den 1. marts 1900 blev Vejlefjord Sanatorium officielt indviet. Fra starten var der plads til 96 patienter, der alle var selvbetalende. Senere blev det muligt at søge støtte og hjælp fra diverse private hjælpekasser.
Den sidste del af byggeriet blev opførelsen af en liggehal i træ, som stødte op til hovedbygningen. Liggehallen var åben ud til parken, så patienterne under tag kunne få frisk luft.
Frisk luft, motion og hvile var de tre grundsten i den terapi Christian Saugman foreskrev sine patienter. Derfor blev der anlagt kurveje i forskellige sværhedsgrader rundt i hele området. Patienterne skulle opøve deres kræfter på far-i-mag-vejene (tag-den-med-ro), og senere på stier med større stigninger. Anstrengelserne måtte ikke overdrives, og derfor blev der etableret 150 bænke til nødvendige hvilepauser i terrænet.
Den almindelige kur var sammensat af:
- Luftkuren, som gennemførtes ved ophold i frisk luft
- Hvilekuren, som foregik i liggehaler eller på verandaer
- Træningskuren, som gennemførtes ved systematisk ordinerede spadsereture
- Ernæringskuren, som tilsigtede at få den enkelte kurgæst på en passende vægt
- Hærdningskuren, med douche og badning
I 1915-16 blev der lavet en tilbygning, der rummede operationsstuer med apparatur til lyskure og røntgenstråler. Efter denne udvidelse blev kapaciteten forhøjet til 115 patienter.
I 1923 dør den 58-årige Christian Saugman, og begraves i Villemins Høj i parken.
Der er ingen tvivl om, at Saugman og hans insisteren på behovet for sanatoriebehandling har en stor del af æren for, at tuberkulose i Danmark stort set blev udryddet i løbet af første halvdel af 1900-tallet.


Jysk Nervesanatorium
I slutningen af 40’erne var indsatsen for tuberkuloseramte ved at være afsluttet, og sanatoriet blev langsomt tappet for patienter.
Efter en modernisering i 1957 blev Vejlefjord Sanatorium taget i brug som Jysk Nervesanatorium. Meget af det gamle personale blev på Vejlefjord, men med nye opgaver. Der blev bygget nye funktionærboliger nede ved fjorden, og de gamle liggehaller, som var bygget i træ, blev ombygget til terapiværksteder.
Det nye nervesanatorium havde plads til 100 patienter med neurotiske lidelser, og tilgangen var stor fra starten.
Behandlingerne blev indledt med et hvilestadium og derefter et træningsstadium. I hvilestadiet søgte man at skaffe den syge ro ved sengeleje, og rastløsheden blev bekæmpet med beroligende medikamenter, eventuelt insulindøsekur.
Efterhånden blev kurplanen udvidet med spadsereture og beskæftigelse. Desuden blev en del patienter behandlet i sanatoriets fysioterapeutiske afdeling, behandling med elektrostimulation, massage, kolde pakninger og forskellige medicinske bade.
Hovedbehandlingen var imidlertid psykoterapi, som kunne være individuel, kollektiv og gruppeterapi. For at nå til bunds i sygdommen og for at lette patienten, måtte psykiateren af og til gøre brug af drømmetydning og andre former for psykoanalytisk præget behandling. Den samlede behandlingsvarighed var i reglen 2-2½ måned.
Gennem 60’erne og 70’erne startede flere psykiatriske afdelinger i forbindelse med de eksisterende sygehuse i mange byer. Grundlaget for at bibeholde Jysk Nervesanatorium blev stærkt reduceret.
I 1989 blev de sidste neurosepatienter færdigbehandlet. Vejlefjord Fonden stod uden opgaver og måtte for anden gang i historien finde nye veje. I den sammenhæng blev det overvejet at sælge bygningerne og nedlægge fonden – men i stedet blev det med inspiration fra udlandet, besluttet at påbegynde en ny pionerindsats.
Vejlefjord - Center for udvikling og genoptræning
Fra 1985 blev genoptræning af hjerneskadede en ny kernekompetence for fonden. Genoptræningsbehandlingen rettede sig mod voksne mennesker med mén efter erhvervet hjerneskade.
Den tværfaglige behandling var den første af sin art her i Danmark, hvor indlæggelse kombinerede psykoterapi med intellektuel genoptræning, fysio- og ergoterapi, samt arbejdstræning.
I forbindelse med genoptræningen efter erhvervet hjerneskade, blev der konstateret et behov for faglig uddannelse til sagsbehandlere, faglige medarbejdere i kommuner, pårørende m.v.
I 1989 gennemgik Vejlefjord således en omfattende ombygning af værelser og lokaler, så der sideløbende med genoptræningen kunne tilbydes kursusfaciliteter. Med kursusafdelingen kom der også et ønske om afholdelse af mere private arrangementer såsom bryllupper.
Kombinationen mellem forskellige arrangementer og patienter, der kæmpede for deres førlighed, blev for stor en kontrast. I september 2005 blev det store om- og tilbygningsprojekt iværksat.
Dette projekt havde til mål at udvide behandlingsrammer fysisk og fagligt og at opnå synergi til øvrige kompetenceområder inden for uddannelse og udvikling.
Efter projekteringsfasen blev spaden stukket i jorden i august 2006, og de næste to år blev Vejlefjord forvandlet til Danmarks smukkeste byggeplads.
Efter to års byggeri, blev Kur & Spa indviet i juni 2008. I den forbindelse havde Vejlefjord besøg af regentparret.
Hele byggeriet blev afsluttet den 1. september 2008 med ibrugtagning af de store nye møde- og konferencefaciliteter.

Arkitekten bag byggeriet
Vilhelm Dahlerup er også kendt for at have tegnet Hotel d'Angleterre, Det Kgl. Teater, Pantomimeteatret, Elefantporten på Carlsberg og Statens Museum for Kunst.

Byggeri med forhindringer
Efter planen skulle Vejlefjord Sanatorium indvies i efteråret 1899, men blev forsinket grundet en stor strejke og lockout.
Det var samme strejke, der senere endte med Septemberforliget på det danske arbejdsmarked med overenskomster og forhandlinger - den såkaldte Danske Model.


Prisen for behandling
Prisen for opholdet det første år var 6-8 kr. pr. dag pr. person for enkeltværelse - delte man dobbeltværelse var prisen 4,50-6,50 kr. pr. person.
Udlændinge skulle betale 50% mere.

De smukke kurveje
Den engelske tuberkuloselæge C.T. Williams, som havde besøgt alle sanatorier i Europa, udtalte efter et besøg på Vejlefjord i 1903: "Det er det mest udstrakte og bedst arrangerede system af kurveje, jeg har set."
Fremtidsplanerne
Da skaberen af det første folkesanatorium for nervøse lidelser i Dianalund på Sjælland, overlæge Schou, besøgte Vejlefjord Sanatorium sagde overlæge Saugman: "Om 50 år er dette sanatorium overflødigt", hvortil overlæge Schou fra Dianalund svarede: "Så kunne det blive et nervesanatorium".
Denne profeti gik i opfyldelse.

Ingen adgang for uvedkommende
I årene hvor Vejlefjord fungerede som Nervesanatorium, var området lukket. Der var ingen adgang for uvedkommende, i modsætning til i dag, hvor Vejlefjords område er åbent for offentligheden.

Restaurant Barbara: et historisk vingesus
Vidste du at den klassiske kærlighedsroman ”Barbara” har lagt navn til vores restaurant på 4. etage?
Forfatteren havde tuberkulose og skrev ”Barbara” under sit lange ophold på Vejlefjord Sanatorium. Desværre nåede den dansk-færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen ikke at færdiggøre bogen før sin død på Vejlefjord i 1938. Han havde dog fortalt om sine afsluttende tanker for bogen til sin ven, forfatteren William Heinesen, som sørgede for at bogen blev færdiggjort.
Modellen til ”Barbara” var Jørgen-Frantz Jacobsens store kærlighed. I hans sidste brev til hende, takker han for inspiration til ”Barbara”, samtidig med at han bryder deres forhold. Dette brev blev skrevet på Vejlefjord Sanatorium.
”Barbara” blev filmatiseret af Nils Malmros i 1997.
Fakta om Hotel Vejlefjords om- og tilbygningsprojekt
- Byggeperiode 23. august 2006 - 31. august 2008
- Restaurering af 85 værelser, heraf 3 luksussuiter og 6 juniorsuiter
- Indretning af Restaurant Barbara i tagetagen
- Brasseriet og baren
- Konferencefaciliteter på i alt 1.000 kvm
- Panoramaterrasse med storslået udsigt over park og fjord
- Udbygning af det eksisterende køkken
- Kur & Spa med wellnessafdeling og De Termiske Bade på 1.800 kvm
- To store behandlingshuse til Vejlefjord Rehabilitering
